top of page

& Partners

stenroos

sten roos.jpg

stenroos

stenroos

& Partners

Sådan skaber og opretholder du en stærk og attraktiv arbejdsgiverprofil


Et attraktivt employer brand skaber bærdygtig rekrutteringer, så hvis du arbejder indenfor HR, så ved du, at en stærkt arbejdsgiverprofil er afgørende for enhver virksomhed, der ønsker at tiltrække og fastholde de bedste talenter i et stadig mere konkurrencepræget arbejdsmarked.


Et employer brand handler om, hvordan potentielle og nuværende medarbejdere opfatter virksomheden som arbejdsplads. Det er et løfte om, hvad medarbejderne kan forvente i form af virksomhedskultur, arbejdsmiljø, karrieremuligheder og værdier. Bæredygtighed er måske de stærkeste og mest afgørende faktor i employer brandet lige nu, fordi rigtig mange unge medarbejdere vælger virksomhed/arbejdsplads ud fra, om de kan identificere sig med virksomhedens værdier. Det er de værdier, der gør, at de er stolte af deres arbejdsplads og at den er socialt anerkendt i de vennekredse, de færdes i. Ingen vil sidde til parmiddag og fortælle, at de arbejder for en virksomhed, som ikke tænker på miljøet, fremtiden og de børn, de har eller gerne vil have i fremtiden.



Forstå din virksomheds nuværende position

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvor din virksomhed står i dag. Du skal gennemføre interne undersøgelser for at få indsigt i medarbejdernes opfattelse af virksomheden. Dette kan inkludere anonymiserede spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper. Feedback fra medarbejderne kan afsløre både styrker og svagheder ved den nuværende virksomhedskultur og arbejdsplads.

Eksterne undersøgelser, såsom online anmeldelser på platforme som Glassdoor og LinkedIn, kan også give værdifuld indsigt i, hvordan virksomheden opfattes af tidligere og potentielle medarbejdere. Denne information er afgørende for at forstå, hvilke områder der skal forbedres for at skabe et mere attraktivt employer brand.


Definér dit Employer Value Proposition (EVP)

Din virksomheds Employer Value Proposition (EVP) er hjørnestenen i dit employer brand. EVP er den unikke kombination af fordele og værdier, som din virksomhed tilbyder sine medarbejdere. Det skal tydeligt kommunikere, hvorfor nogen skulle vælge at arbejde hos dig frem for en anden arbejdsgiver.

For at udvikle et stærkt EVP skal du overveje følgende elementer:

  • Virksomhedens mission og værdier: Hvad står virksomheden for? Hvordan adskiller det sig fra andre?

  • Karrieremuligheder: Hvilke muligheder for vækst og udvikling tilbyder virksomheden?

  • Arbejdsmiljø og kultur: Hvordan er det at arbejde hos jer? Hvilke kulturelle værdier værdsætter I?

  • Fordele og kompensation: Hvilke økonomiske og ikke-økonomiske fordele tilbyder I?

Dit EVP skal være autentisk og baseret på den virkelighed, medarbejderne oplever. Det skal også være differentieret nok til at skille sig ud i mængden.


Kommunikation og markedsføring

Når du har udviklet dit EVP, skal det kommunikeres effektivt både internt og eksternt. Intern kommunikation sikrer, at nuværende medarbejdere forstår og er engagerede i virksomhedens værdier og mission. Dette kan gøres gennem regelmæssige medarbejdermøder, interne nyhedsbreve og en aktiv tilstedeværelse på virksomhedens intranet.

Ekstern kommunikation er lige så vigtig. Brug virksomhedens hjemmeside, sociale medieplatforme, jobannoncer og PR-aktiviteter til at sprede budskabet om, hvad der gør din virksomhed til en attraktiv arbejdsplads. Del succes historier og testimonials fra nuværende medarbejdere, og brug visuelt indhold som videoer og billeder til at vise virksomhedskulturen.


Autenticitet og ensartethed

Autenticitet er nøglen til et stærkt employer brand. Medarbejdere og potentielle kandidater kan nemt gennemskue, hvis virksomhedens kommunikation og handlinger ikke stemmer overens. Sørg for, at virksomhedens værdier og kultur afspejles i alle aspekter af forretningen – fra ledelsens adfærd til virksomhedens politikker og procedurer.

Ensartethed og ikke mindst gennemsigtighed skal være at finde på på tværs af alle kanaler og kontaktpunkter. Dette inkluderer alt fra online tilstedeværelse og markedsføringsmaterialer til medarbejdernes daglige oplevelser.


Mål og justér din strategi

Det er vigtigt regelmæssigt at evaluere og justere din employer branding-strategi. Brug feedback fra medarbejdere og kandidater, samt data fra rekrutterings- og fastholdelsesaktiviteter, til at måle effektiviteten af dine initiativer. Vær villig til at tilpasse og forbedre din strategi baseret på denne feedback og de skiftende behov i arbejdsmarkedet. Ja, det er en ordentlig mundfuld, men det er nødvendigt

Opbygning af et stærkt employer brand er en kontinuerlig proces, der kræver en strategisk og autentisk tilgang. Ved at forstå din nuværende position, definere et klart og differentieret EVP, kommunikere effektivt, skabe en positiv medarbejderoplevelse og regelmæssigt måle og justere din strategi, kan din virksomhed tiltrække og fastholde de bedste talenter. Dette vil ikke kun forbedre virksomhedens omdømme, men også dens overordnede succes og konkurrenceevne på lang sigt.


 

Comments


bottom of page